Vidensbank

Materialeguide: Hvilke plasttyper tåler hvilke kemikalier

Hvilke plasttyper tåler egentlig hvilke kemikalier? I denne vejledning gennemgår vi, hvordan man vælger materialer til korrosive strømninger, og hvilket plastmateriale der passer bedst til en korrosiv strømning. Det korte svar er, at det oftest afhænger af en kombination af medie, koncentration, temperatur og driftstryk.

Hos Lyma arbejder vi primært med tre materialegrupper: hårdplast og glasfiberforstærket plast, termoplast samt fluorplast. Det rette materiale vælges ud fra de faktiske driftsforhold.

Sådan vælger du materialer til korrosive strømme

Valget af materiale kan forenkles til fire trin:

  1. Fastlæg medium og koncentration
  2. Indstil temperatur
  3. Fastlæg driftstryk og driftsbetingelser
  4. Vælg materiale

En resistensoversigt er et vigtigt grundlag, men den udgør ikke et færdigt valg af materiale. Værdierne i oversigten skal ses i sammenhæng med, hvordan anlægget rent faktisk skal anvendes.

Hvad der afgør valget

Det første skridt er altså at fastslå, hvilket medie der skal transporteres, og hvilken koncentration det har. Derefter skal temperaturen fastlægges. Det samme kemikalie kan give helt forskellige betingelser ved forskellige temperaturer.

Også driftstrykket spiller en rolle. Et materiale kan have god kemikaliebestandighed, men alligevel være uegnet til en bestemt konstruktion på grund af tryk, dimensioner eller mekanisk belastning.

Derudover skal driftstiden og anvendelsen af gennemstrømningen tages i betragtning. Kontinuerlig eksponering, kortvarige temperaturspidser, skiftende driftsforhold og forekomsten af partikler kan påvirke materialevalget.

I sidste ende er det kombinationen af forholdene, der afgør, hvilket materiale der er mest velegnet.

Sådan læser du en opgave om resistens

En resistensangivelse angiver normalt, hvordan et materiale reagerer på et bestemt medium ved en bestemt koncentration og temperatur. Afhængigt af producenten kan materialets egnethed angives med forskellige betegnelser eller klassificeringer.

Det er vigtigt at forstå, hvad opgaven rent faktisk omfatter. En værdi for et rent medie ved en bestemt temperatur siger ikke automatisk noget om, hvordan materialet fungerer i en blanding, når der er partikler til stede, eller under skiftende driftsforhold.

En resistensoversigt skal derfor betragtes som et udgangspunkt for materialevalget og ikke som en selvstændig beslutning.

Plastfamilierne og hvad der adskiller dem

De plastmaterialer, der anvendes i korrosionsudsatte anvendelser, kan groft inddeles i tre grupper. Forskellen ligger først og fremmest i deres kombination af kemikaliebestandighed, temperaturbestandighed, mekaniske egenskaber og pris.

Materialgruppe Eksempel Typisk anvendelse Vigtigste begrænsning
Hårdplast/GAP/GRE Glasfiberforstærket polyester, vinylester, epoxy Ventiler, rør, tanke Valget af materiale påvirkes i høj grad af materialet og konstruktionen
Termoplastisk PE, PP, PVC Pumper, ventiler, rør, tanke Temperatur og mekanisk belastning begrænser anvendelsen
Fluoreret plast PTFE, PFA, PVDF, FEP, ETFE Pumper, ventiler, rør, tanke Varierende mekaniske egenskaber

Termohærdende plast og glasfiberarmeret plast

GAP står for glasfiberarmeret plast, og GRE for Glass Reinforced Epoxy. Begge er kompositmaterialer, hvor glasfiber anvendes som armering, men med forskellige typer plastmatrix. GAP er en samlebetegnelse for glasfiberarmeret plast, mens GRE specifikt henviser til kompositter med en epoxybaseret plastmatrix. Materialerne anvendes blandt andet i rørsystemer, tanke og større konstruktioner, hvor lav vægt, korrosionsbestandighed og dimensionsstabilitet er vigtige egenskaber.

Sammenlignet med mange termoplastmaterialer kan GAP være interessant i større anlæg og konstruktioner, hvor materialets stivhed og opbygning spiller en stor rolle. Samtidig er det vigtigt at vælge det rigtige harpikssystem til det pågældende medie og driftsforholdene.

Termoplast: PE, PP og PVC

PE, PP og PVC er almindelige termoplastmaterialer, der anvendes i rørsystemer og andre komponenter, der udsættes for kemikalier. De adskiller sig blandt andet med hensyn til temperaturbestandighed, mekaniske egenskaber og kemikaliebestandighed.

PE anvendes i mange korrosionsudsatte miljøer, hvor der er behov for god kemikaliebestandighed og slagsejhed. PP anvendes ofte, hvor der er behov for højere temperaturbestandighed end hos PE. PVC er almindeligt i kemiske rørsystemer, hvor materialets kombination af kemikaliebestandighed, stivhed og pris passer til anvendelsen.

Når temperaturen, koncentrationen eller den kemiske belastning bliver for høj, kan et fluorplastmateriale være et bedre alternativ. Den nøjagtige grænse skal altid vurderes ud fra det pågældende medie og driftsforholdene.

Fluorplast: PTFE, PFA, PVDF, FEP og ETFE

Fluorplast anvendes, når kravene til kemikaliebestandighed eller temperaturbestandighed er højere, end hvad konventionelle termoplastmaterialer kan klare. PTFE har en meget bred kemikaliebestandighed, mens PFA og FEP kombinerer kemikaliebestandighed med god temperaturbestandighed. PVDF har god kemikaliebestandighed og mekanisk stivhed, og ETFE er velegnet, når både kemikaliebestandighed og mekanisk styrke er vigtige.

De nøjagtige grænser afhænger af mediet og driftsforholdene og skal altid verificeres for den pågældende anvendelse.

Hvilket materiale tåler saltsyre?

PVC, PP, PVDF og PTFE kan anvendes til saltsyre, men det rette materiale afhænger af koncentrationen og temperaturen. Under mildere driftsforhold kan PVC og PP være egnede, mens PVDF eller PTFE er bedre alternativer, når temperaturen eller den kemiske belastning stiger:

Saltsyre temperatur Egnede materialer
20 % 40 grader PVC, PP, PVDF, PTFE
25 % 40 grader PVC, PP, PVDF, PTFE
35 % 40 grader PVC, PP, PVDF, PTFE
35–38 % 80 grader PVDF, PTFE

 

Anbefaling afhængigt af koncentration og temperatur

Ved lavere temperaturer kan PVC og PP være omkostningseffektive alternativer til saltsyre. Når koncentrationen eller temperaturen stiger, bliver PVDF eller PTFE relevante, da de har meget god modstandsdygtighed, selv under mere krævende forhold.

Når materialet skal udskiftes

Der findes ingen universel grænse, hvor f.eks. PP pludselig holder op med at fungere. Materialets egnethed ændrer sig gradvist afhængigt af koncentration, temperatur og eksponeringstid. Derfor bør materialevalget ændres, hvis procesbetingelserne ændrer sig, eller hvis temperaturen og koncentrationen nærmer sig materialets dokumenterede grænseværdier.

Når plast ikke er nok

Massiv plast er et godt alternativ i mange korrosive miljøer, men ved højt tryk, store dimensioner eller høje temperaturer kan andre løsninger undertiden være mere egnede. Ved at kombinere plastens korrosionsbestandighed med f.eks. et bærende materiale eller en indvendig plastforing kan man skabe konstruktioner, der opfylder høje krav til både styrke og kemikaliebestandighed.

Metal med fluorplastbelægning

Metall med fluorplastbelægning kombinerer metallets mekaniske styrke med fluorplastens kemiske modstandsdygtighed. Det kan være et alternativ, når massiv plast ikke giver tilstrækkelig mekanisk stabilitet, eller når konstruktionen stiller høje krav til tryk eller temperatur.

Rørsystemer af epoxy og glasfiberarmeret plast

Epoxy- og glasfiberarmerede rørsystemer anvendes blandt andet i større industrielle anlæg, hvor korrosionsbestandighed, lav vægt og store dimensioner er vigtige. Sammenlignet med metalrør har kompositmaterialer en betydeligt lavere vægt, hvilket kan være en stor fordel ved store rørdimensioner, da det kan mindske belastningen på bærende konstruktioner og forenkle håndtering og installation. Materialerne kan derfor være et velegnet alternativ, når både korrosionsbestandighed og vægt skal tages i betragtning i konstruktionen.

Grafit

Grafit anvendes i særligt krævende kemiske og termiske miljøer, blandt andet i komponenter, hvor høj kemisk resistens og varmeledningsevne er vigtige egenskaber. Det kan være et alternativ, når plastmaterialer ikke opfylder kravene til den pågældende anvendelse.

Så udarbejder vi anbefalingen

En materialeanbefaling skal baseres på mere end blot en enkelt linje i en resistensoversigt. Lyma kombinerer erfaring fra industrielle anvendelser med tekniske data fra materiale- og komponentproducenter.

Sikkerhedsmargen og hvorfor tabelværdier ikke er tilstrækkelige

Modstandstabellerne er baseret på givne forudsætninger. Den faktiske installation kan derimod indebære andre forhold, f.eks. variationer i temperatur, koncentration, tryk eller eksponeringstid.

Derfor skal der tages højde for en sikkerhedsmargen ved valg af materiale. Hvor stor en margen der er behov for, afhænger af anvendelsen og risikobilledet og bør ikke angives som en generel procentdel for alle materialer og medier.

Lymas’ anbefaling er derfor baseret på den faktiske kombination af medium, koncentration, temperatur, tryk og driftsforhold.

Oplysninger, vi har brug for fra dig

For at vi kan vurdere, hvilket materiale der passer, har vi brug for at vide:

  • Hvilket medie der skal transporteres
  • Mediets koncentration
  • temperatur
  • Driftstryk
  • Om strømmen er kontinuerlig eller intermitterende
  • Forventet driftstid og eksponering
  • Rørdimension, komponent eller den aktuelle konstruktion

Jo mere fuldstændigt grundlaget er, desto mere pålidelig bliver materialevurderingen.

Har du et bestemt kemikalie eller en bestemt proces, som du gerne vil finde det rigtige materiale til? Kontakt Lyma med dine driftsdata, så kan vi hjælpe dig med at vurdere, hvilket materiale der er egnet!

Spørgsmål og svar – ofte stillede spørgsmål om, hvilke plastmaterialer der tåler forskellige kemikalier

PTFE eller PVDF til svovlsyre?

Valget mellem PTFE og PVDF til svovlsyre afhænger af koncentrationen, temperaturen og øvrige driftsforhold. Til de mest krævende kombinationer kan PTFE være det foretrukne valg, mens PVDF kan være et interessant alternativ, hvor dets mekaniske egenskaber passer bedre.

Hvilke materialer tåler natriumhypoklorit?

Natriumhypoklorit anvendes blandt andet til desinfektion og vandrensning. PVDF og PTFE er almindelige materialevalg til natriumhypoklorit på grund af deres gode kemikaliebestandighed. Også PVC, PFA og PE kan anvendes ved lavere koncentrationer og temperaturer. Hvilket materiale der er bedst, afhænger af koncentrationen og temperaturen, og ved højere belastning kan fluorplast være det sikrere valg. Natriumhypoklorit kan desuden danne gas, hvilket skal tages i betragtning ved dimensionering og konstruktion.

Hvor går den praktiske grænse for PP og PVC, før der skal anvendes fluorplast?

Der findes ingen generel grænse. PP og PVC kan fungere godt i mange kemiske miljøer, men når koncentrationen, temperaturen eller kombinationen af driftsforhold bliver for krævende, kan der være behov for fluorplast som PTFE, PFA eller PVDF. Den nøjagtige grænse skal vurderes ud fra det pågældende medie og driftsbetingelserne.

Hvilket materiale bør man vælge til jernklorid?

Jernklorid anvendes blandt andet inden for vandrensning og andre processer, hvor der kræves korrosionsbestandige materialer. PVC, PE, PP og PVDF er almindelige materialer til håndtering af jernklorid. Ved højere koncentrationer eller mere krævende temperaturer kan PVDF være et mere velegnet valg end konventionelle termoplastmaterialer.

Hvilke plastmaterialer tåler natriumhydroxid?

Til natriumhydroxidopløsning, også kaldet kaustisk soda eller lud, er PE (polyethylen), PP (polypropylen) og PTFE almindelige materialevalg. Hvilket materiale der er mest egnet til natriumhydroxidopløsning, afhænger blandt andet af koncentrationen, temperaturen og øvrige driftsforhold.

Hvilke materialval tager folk ofte forkert, og hvad er konsekvensen?

En almindelig fejl er at vælge materiale udelukkende på baggrund af kemikaliet, uden at tage højde for koncentration, temperatur og tryk. Det kan føre til opsvulmning, revnedannelse, forkortet levetid eller i værste fald lækage og driftsstop.